Sund måltidskasse – sund hverdag

Vi har i stigende grad fået øjnene op for de nemme løsninger, når vi skal planlægge aftensmaden. Vi er gået fra før i tiden altid at lave god, hjemmelavet mad, til nu at være mere bevidste om, hvor meget tid vi rent faktisk gider at bruge i køkkenet.

Takeaway er stadig populært, men de fleste kan godt se det fornuftige i en billigere – og oftest også sundere – løsning til dagens største måltid. Derfor er måltidskasser populære som aldrig før. Der findes et hav af forskellige muligheder, både vegetarisk, økologisk, familievenligt og så videre. Og nu er det også blevet muligt at få en sund måltidskasse, hvis det er der ens fokus ligger. Så nu kan man altså både spare tid, penge og kalorier, når man skal planlægge ugens aftensmad. Eller rettere – hvis man vil have nogen til at planlægge ugens aftensmad for en.

Kan det betale sig?

Og det vigtigste og mest relevante spørgsmål i denne sammenhæng er selvfølgelig: Kan en måltidskasse overhovedet betale sig? Ja, det kan den faktisk godt. Hvis vi ser på en sund måltidskasse for eksempel, så er der allerede en væsentlig faktor der spiller ind her. Du slipper nemlig for at skulle ud at handle selv.

Alle, der på et tidspunkt har prøvet at starte et vægttab, ved også, hvor faldgruberne er. De findes blandt andet i supermarkedet, i den usunde afdeling, når man går sukkerkold på vej hjem fra arbejde, mens man egentlig har fyldt rodfrugter og fedtfattige mælkeprodukter i kurven.

Så sukkerkolde impulskøb bliver altså sparet væk med denne løsning. Derudover giver den også mulighed for at planlægge længere frem og at undgå hurtige, dyre løsninger.

Inspiration til opskrifter

En anden fordel ved måltidskasserne er, at man får ny inspiration til opskrifter man kan lave. For med en kasse, som andre som udgangspunkt bestemmer indholdet af, så vil man unægtelig på et tidspunkt skulle kaste sig ud i nogle opskrifter, man aldrig ville have drømt om at lave selv.

Særligt sund mad kan hurtigt ende med at blive tørt, kedeligt og ensformigt, og derfor er det godt at have et hold kokke og diætister i ryggen, når de næste dages aftensmad skal i hus.

En måltidskasse er desuden også rationeret og planlagt ned til mindste gram, hvilket betyder, at man i samme ombæring lærer en del om madspild. Man opdager hurtigt, hvor mange lækre retter en kedelig knoldselleri egentlig kan trylles om til.