Sådan ruinerer du ikke dig selv som forælder
Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en dyr fornøjelse at få børn. Det er dog også værd at nævne, at glæden ved at få børn selvfølgelig ikke kan sidestilles med penge. Men det ændrer alligevel ikke på, at det kan gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk, når der kommer et barn til verden. Særligt i starten af barnets liv, har det mange krav til forskellige ting, som du ikke rigtig kan gå på kompromis med.
Der er heldigvis mange ting, du kan gøre, for at gøre det en hel del billigere at være forælder. Dette kan du læse mere om i de følgende to afsnit af denne artikel, hvor du kan få et par tips og tricks til dette.
Køb billigt børnetøj
Børn skifter hele tiden børnetøj, fordi de vokser så meget. Det er derfor vigtigt, at du ikke bliver ved med at købe nyt, dyrt børnetøj. For det er nemlig svært at få bare halvdelen af pengene tilbage, når du så sælger det brugt. Køb derfor gerne dit børnetøj brugt eller på outlet. Dit barn er jo ligeglad med, om børnetøjet har det helt rigtige mærke. Dit barn er også ligeglad med, om tøjet er en lille smule slidt.
Husk på hvem du køber tingene for
Dette råd er et generelt princip, som du kan bruge, når du skal købe ting til dit barn. Hvis du eksempelvis står og kigger på den nyeste barnevogn med alt ekstraudstyr til, kan du spørge dig selv, om det er for din eller dit barns skyld, at du gør det. På samme måde med den der bodystocking med FCK-logo på. Vil barnet reelt få noget ud af det her, eller gør jeg det mere for min egen skyld? Hvis svaret er sidstnævnte, kan du i stedet finde et billigere alternativ.