Metakognitiv terapi
Hvis du søger hjælp til dine psykiske lidelser, er der flere forskellige tilgange, du kan prøve af. Noget virker for nogle, og oftest skal man finde frem til de helt konkrete redskaber, der fungerer for en, før man vil opleve en positiv forskel.
Det kan være en længere rejse ud i afprøvelser, redskaber og forsøg, før man finder frem til det, der hjælper en. Derfor skal du aldrig se det som et nederlag, eller en grund til at opgive, hvis noget ikke hjælper. Tænk i stedet på, at der findes et eller flere redskaber til dig derude, og at du blot har påbegyndt en rejse for at finde frem til netop dette eller disse.
Få hjælp med metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en mere specifik værktøjskasse af redskaber, du kan forsøge at gøre brug af. Under denne retning er der forskellige metoder, du kan få hjælp til at afprøve. De kan virke abstrakte i starten. Men så længe du er åben for at få hjælp, kan du med tiden lære at mestre dine psykiske lidelser ved hjælp af de brugbare redskaber.
Få hjælp af en uddannet fagperson
Med en specialist i metakognitiv terapi og Hypnose kan du stort set ikke få bedre hjælp. De ved, hvordan de skal gribe netop din situation an, og der er ikke nogle eksempler, de ikke har set eller stiftet bekendtskab med.
Derfor skal du også bare være så åben omkring dine psykiske lidelser, som overhovedet muligt. Jo mere, du formår at åbne op, jo større forudsætninger har du også for at kunne få den nødvendige hjælp. Du kan forestille dig selv som en nøgle, og specialisten som en indehaver af uendelige nøglehuller. Jeres opgave sammen er nu, at I skal finde frem til, hvilket nøglehul som netop du/din nøgle passer til.
Når I formår at løse denne opgave sammen, åbner der sig en dør ind til redskaber, der kan hjælpe dig videre i livet.
Indstil dig på at have psykiske lidelser for livet
En fejl, mange begår, når de starter i terapi, er, at de har en forudsætning om, at de skal slippe af med deres lidelse. At de skal kureres og komme ud på den anden side – eventuelt til den, du plejede at være.
Sandheden er blot, at du i stedet bør indstille dig på, at din psykiske lidelse er en del af det. Det er faktisk en del af alle mennesker. Psyken. Og risikoen for at udvikle lidelser. Men dem, der ikke lider af det, formår at styre uden om at dyrke dårlige og negative bekymringstanker. De dukker op, for derefter at forsvinde igen.
Dem, der lider af psykiske lidelser, har uhensigtsmæssige reaktioner på deres tanker. De kommer faktisk til at gøre for meget ved dem, så de påvirker dem og bliver et grundlæggende og fundamentalt problem.
Det, du derfor skal indstille dig på, er, at du nu skal have hjælp til at håndtere dine tanker bedre. Så de ikke kommer til at fylde unødvendigt meget. Så du lever med dem i din psyke på en måde, så de ikke ender med at påvirke dig.