Hvor meget søvn har mit barn brug for?

… er et spørgsmål, vi ikke kan svare entydigt på. Det kommer nemlig meget an på, hvor gammel dit barn er. Lige her kan du dog læse meget mere om, hvor meget dit barn skal sove alt efter alder samt, hvordan dit barns søvnbehov ændrer sig i takt med alderen. Du kan altså blive lidt klogere på, hvor meget dit barn skal sove i de forskellige faser af hans eller hendes liv. Men når det så er sagt, kan alle børn naturligvis have forskellige behov, hvorfor vejledningerne ikke nødvendigvis behøver at passe på alle børn. Det vigtigste er, at dit barn er godt tilpas og ikke viser nogen tegn på mistrivsel. Så vil du læse mere om børn søvnbehov, så læs med her. Du kan dog også allerede nu læse meget mere andre emner omhandlende børn.

Hvad er nyfødtes søvnbehov?

Har du en nyfødt baby, anbefales det, at han eller hun sover omtrent 14-17 timer i døgnet. Dog skal de ikke være 14-17 timers sammenhængende søvn, men derimod skal timerne være fordelt over hele døgnet. Altså er det en god idé, at din baby tager lure i løbet af dagen. Behovet for lure er dog forskelligt, selvom det ikke er usædvanligt, at en nyfødt sover over 3 lure på et døgn.

Som spædbarn har dit barn stadig brug for meget søvn

Har du derimod et spædbarn, altså et barn i alderen 4-11 måneder, skal han eller hun sove omkring 12-15 timer i døgnet. Her bør barnet desuden tage mellem 2-3 lure i løbet af en dag. Spædbørn har altså brug for rigtig meget søvn, og langt de fleste i denne alder vil hurtigt få faste rutiner, hvorfor de har brug for lure på faste tidspunkter i døgnet.

Så meget skal din tumling sove

Er dit barn i tumlingealderen, skal han eller hun sove omkring 11-14 timer i døgnet. Dit barn vil desuden med stor sandsynlighed stadig have behov for lure i løbet af dagen, og her er det mest almindeligt med 1-2 lure i døgnet. Som tumling kan dit barn desuden selv give udtryk for, om han eller hun er træt og har brug for søvn. Du bør derfor både lytte og observere, om dit barn kunne have brug for noget søvn. Selvom dit barn selv kan ytre behovet for søvn, er der stadig stor sandsynlighed for, at han eller hun stadig hellere vil blive oppe og lege.