Derfor skal dit barn have et år på efterskole

Når 10 år i folkeskolen er forbi, står de unge mennesker overfor et af livets helt store valg. For første gang i tilværelsen er de frie til at tage en beslutning på egen hånd, og det er nu, der så småt skal vælges en retning i livet.

Her er det populært at tage et år på efterskole, og med mange efterskoler over hele landet er der rige muligheder for at vælge. Men hvorfor skal dit barn tage på efterskole?

Dit barn har mulighed for at forbyde sig i sine interesser

En efterskole er ikke en skole som alle andre. For selvom dit barn kommer til at gå i skole i det daglige, så har barnet mulighed for at vælge nogle fag, som ikke er mulige at fordybe sig i på hverken ungdomsuddannelser eller i folkeskolen.

Dit barn får således en unik mulighed for at fordybe sig i en af hans eller hendes helt store interesser under et år på efterskole. Det kan eksempelvis være udeliv eller teater, mens også et år på musikefterskole er et populært valg.

Uvurderlige oplevelser og venskaber

En efterskole er som nævnt ikke bare en skole. Dit barn kommer nemlig til at bo sammen med andre ligesindede unge, hvilket vil resultere i venskaber for livet, og nye og unikke oplevelser, som aldrig vil blive glemt.

Udvikling for livet

Normalt siges det, at ét år på efterskole svarer til syv år i et normalt ungdomsliv. Det skyldes, at dit barn kommer til at lære så meget på så mange forskellige fronter, at den unge kommer til et rykke sig rigtig meget under året på efterskole.

Efterskolen er dit barns første mulighed for at lære at stå på egne ben, og når barnet kommer til at bo væk fra far og mor i så lang tid, er personlig udvikling helt uundgåelig.