Bedste næring efter fødsel

Du har måske lige født, du lever på en lyserød sky og det hele virker bare perfekt. Men følger barnets rytme, spiser når barnet spiser, sover når barnet sover. Men husker du at passe på dig selv? – Får du den rette næring, og ved du egentlig hvilken næring der er yderst godt for dig, som nybagt mor, med lav energi? Her får du lidt inspiration.

Laks
Hvis du kan lide fisk og især en fed én af slagsen, så er laks rigtig godt for dig. Generelt er laks godt for os alle, men nogle har det svært ved lugten og smagen af fisk. Laks er en god måde at få gode næringsstoffer til dig selv, men også for dit barn hvis du ammer, fordi hvad du spiser, påvirkes ofte af modermælken, og går videre til dit barn. Laks indeholder udover sunde omega 3 fedtsyrer, men deri, DHA. DHA giver god næring, men det påvirker også dit humør, og undersøgelser viser at det også har god effekt mod depression.

Blåbær
Når du ammer er det vigtigt at man får masser af frugt hver dag, Dertil kan man vælge blåbær. Blåbær er smækfyldt med gode vitaminer og mineraler, og så indeholer de også kulhydrater, som giver dig lidt energi.

Brune ris
Byt gerne de hvide ris ud med brune ris i aftensmaden. Brune ris mætter i længere tid end de hvide ris, da de indeholder fuldkorn. De indeholder mindre kulhydrater og kalorier, som også er godt, når man synet, at man har taget alt for mange kilo på under graviditeten. Brune ris giver også energi

Æg
Æg indeholer gode proteiner, så det er en god morgenmad, som allerede først på dagen dækker dit proteinbehov. Hvis ikke du er til æg om morgenen, kan du koge 2 hårdkofte æg til din frokost, eller lave en omelet eller æggekage til aftensmad.

Husk vand
Alle skal drikke vand, men især når man er blevet mor og ammer, så skal man sørge for at drikke vand nok. Mødre er ofte så lav på energi, at man ikke husker på at drikke, og mange bliver lettere dehydreret – Og det går ud over mælkeproduktion! Er du ikke så god til vand, så kombiner det med juice, smoothie, eller mælk. Hold igen med kaffen, da det indeholder koffein, så drik ikke mere end 2-3 om dagen. Eller skift kaffen ud med koffein-fri kaffe. Kofeinen påvirker nemlig modermælken, som kan påvirke din baby.