3 typer højskole, du kan overveje
De fleste af os kender en person, der har gået på højskole. En sådan person vil altid have gode historier og minder fra sin tid på højskolen – måske i en sådan grad, at de nærmest ikke kan stoppe med at snakke, når de først er kommet i gang!
Årsagen er, at en højskole er et unikt rum, hvor du kan dyrke din interesse og møde en masse mennesker, der deler lige netop den passion, som du også har. Derudover er det lidt af en dannelsesrejse, når man skal bo for sig selv og tage vare på sig selv. Der er derfor mange gode grunde til at tage på højskole, men hvilken type skal man egentlig vælge? Vi ser på 3 af de mest populære her.
Teater højskolen
Er du interesseret i skuespil? Så er en teater højskole naturligvis stedet for dig! Dét at udvikle sin forståelse for at stå på en scene, skabe et godt netværk og træne sin kunst, er naturligvis alt sammen vigtigt, når man senere vil gøre karriere bag et kamera eller på de skrå brædder.
Noget særligt godt ved en teater højskole er, at man kan møde undervisere, der er tidligere skuespillere. De kan derfor være med til at give dig værdifulde tips og tricks fra deres egne erfaringer. Det betyder, at du kan slippe for at spille tid og kræfter på at gribe castinger og meget mere forkert an. Intet slår praktiske erfaringer, og når du har dygtige undervisere og instruktorer på højskolen, får du et forspring i forhold til mange andre, der ikke får guldkorn og konkrete råd til deres videre færd i karrieren.
Sport
En af de mest populære typer af højskoler, er den, hvor der dyrkes sports næsten 24/7! Finder du en god højskole, hvor der fokuseres på din sport, kommer du til at leve efter mantraet: Øvelse gør mester. For med den rette portion talent, hårdt arbejde og kontinuerlig træning, kan du nå langt! Det kan være med til at muliggøre en karriere inden for netop din sport – hvad end det er inden for fodbold, håndbold, badminton eller måske kampsport, som også bliver mere og mere populært at dyrke.
Kunst
De kreative fag lever naturligvis i bedste velgående. Og du kan selvfølgelig også finde en højskole, som er specialiseret i design, digital grafik, kunstmaleri eller meget andet. Her får du mulighed for at dyrke din hobby og måske fremtidige levevej med feedback fra dygtige kunstnere, der selv har nået det store gennembrud og er kommet ud på den anden side.